Bøger

Boghandlere i LondonLondon er et bogmekka i den forstand, at der er utrolig mange store boghandler i byen. Det engelske bogmarked er bare så meget større end det danske, så at gå på opdagelse i en engelsk bogbutik er ikke noget, der overståes på halve timer! Sæt hellere hele formiddagen af, og nyd gerne en køb te eller kaffe i butikken nu du er der. Helt i stil med de store amerikanske bøgkæder, og som man begynder at se enkelte steder i Danmark, bliver der kræset om det bogelskende folk. Derfor er det ormalt ikke svært at finde en blød lænestol, hvor du sidde og bladre i spændende bøger.

Mange af bogbutikkerne ligger tæt på eller i den lille gade “Denmark Street” (let at huske!) og Charring Cross Road med et par håndfulde gode bogbutikker. Besøg som minimum Foyles (Charing Cross Road 113-119). Blackwell (også  internetbutik) på Caxton Walk nr 100 går for at være specialist i faglitteratur herunder rejsebeskrivelser.

På Oxford street ligger også flere store bogkæder. På Oxford Street 530 næsten nede ved Marble Arch ligger British Bookshop, der kan anbefales. Hatchards på Piccadilly 187 er Londons ældste, eksisterende boglade med over 200 år på bagen og med kunder som Byron, Wilde og Kipling på visitkortet.  I en kort gade (14 Bury Place), der forbinder British Museum og Bloomsbury Way, ligger London Review Bookshop, der selv praler af, at her er byens mest intelligente udvalg af bøger. Seriøse bogelskere føler sig øjeblikkeligt hjemme her. Mens mange boghandlere forfalder til at blive blandede landhandler holder London Review Bookshop fanen højt og satser på den lødige litteratur. Boghandelen er også blevet et samlingssted for forfattere og litterater og bogelskere.

Når alt dette så er sagt, så er det lettest at bestille bøger på nettet, hvis du vel at mærke ved, hvad du går efter. Boghandlerne har en berettigelse som inspirationskilder og afslappende oaser, hvor du kan søge hen, hvis Londons mylder bliver for meget. Eller, hvis du har brug for et kreativt indspark.

Leder du i stedet efter en konkret engelsk bog, så er det lettest at købe den online. Så er risikoen for at medbringe overvægt i flyet tilbage til Danmark heller ikke så stor! Kunsten er så at finde en boghandel, som ikke sælger så meget til Danmark, så man ikke skal betale den dyre danske moms på 25 %. Amazon.co.uk
opkræver moms, men sender til gengæld gratis de fleste varer til Danmark, hvis man køber for over 25 £ (ca. 200,-).

 

Category: London  Tags:  Comments off
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.