Forlænget weekend i Skotland

Oplev Skotland (med en paraply i håndtasken)

For få år siden tog jeg med min familie til Skotland. Turen var en spontan idé, men efter at have oplevet

højlandskøer, mænd i kilt, haggis, sækkepiber og meget mere, endte turen med at blive mere eventyrligt,

end vi nogensinde kunne have forestillet os. Dog kan det være nødvendigt altid at have en paraply ved

hånden. Uanset hvor skyfri himlen så ud, var der altid en chance for nogle regndråber senere på dagen. Og

den lokale befolkning så ud til at kende rigtig godt til disse vejrtendenser.

Spændende hovedstad og smuk natur

Vi delte turen op i to dele – nogle dage i hovedstaden Edinburgh efterfulgt af nogle dage på landet. Dette blev til nogle

yderst oplevelsesrige dage, men det skal også siges at en weekend let kan gå hurtigt uanset hvor i landet,

den bliver tilbragt. Især i august er byen fuld af liv, og der er lige så mange mænd i kilt, spillende på

sækkepiber, som man kunne forestille sig. Derudover oplevede vi Royal Edinburgh Military Tattoo og meget

mere i løbet af Edinburgh-festivallen. Festivallen indeholder masser af kultur samt kunst i alle former, og er

skøn at opleve uanset alder. Pas dog på med at tage et billede ved siden af en sækkepibespiller, hvis du

holder meget af dine ører. De piber spiller højt. Meget højt. Og så indeholder byen, trods den ikke så

overvældende størrelse, gode muligheder for shopping, lækker brunch, fish n’ chips og flot arkitektur. Er

man ikke alt for bange for indre fåreorganer, så kan man også let få spist sig mæt i haggis, uanset set om

det er morgen, middag eller aften. Jeg endte selv med at blive forkælet med hakket fårehjerte, lever og

lunge til størstedelen af mine måltider. Er det ikke noget man ville foretrække på menuen, kan det altid

gøres til en lille manddomsprøve.

Road trip på landet

Turen ude på landet var noget af det smukkeste, mest beroligende, jeg nogensinde har oplevet. Det

indeholdt alle de elementer der burde indgå i virkelig at trække stikket ud. Jeg slog smut i

ferskvandssøerne, sagde hej til en højlandsko med et uhyre fashionabelt pandehår, tog de flotteste billeder,

jeg nogensinde havde taget, og sluttede naturligvis af med at møde Loch Ness-uhyret, Nessie. Det var

endda muligt for os spontant at finde steder at sove ude på landet, da der var en hel del ’bed and

breakfasts’. Vores oplevelse med at overnatte i en bed and breakfast var fantastisk, som indeholdt bløde

madrasser, fine værelser, te og brunch morgenen efter. Derudover undgik man at sove i en faldefærdig

hytte, trods at vi var så langt væk fra et supermarked, samt andre former for avanceret civilisation. Da vi

tog ud på landet lejede vi en bil. Her kan det godt blive lidt tricky, ikke bare fordi der skal betales for et

køretøj, men også fordi chaufføren sidder i højre side, i modsætning til den venstre. Der skal derfor være en

i gruppen med mod til at køre i den modsatte side. Dog valgte vi en bil med automatgear, hvilket kan

Under min korte 5-dags tur til Skotland oplevede jeg langt mere, end jeg kunnet have forestillet mig, og

med kort planlægning er det nemt at stille en weekendtur op, som indeholder lige præcis dét, man kunne

have brug for. Om det er nødvendigheden og trangen til at opleve noget kultur eller at slappe af i naturen,

så har Skotland rent faktisk en del at byde på. Det overvældede hele familien, at så lille et land havde så

meget identitet, og at vi lærte det så meget at kende på sådan en begrænset tid. Det var en god måde at

opleve Storbritannien på, uden at behøve at se på Westminster Palace endnu engang.

Category: Uncategorized  Comments off
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.